Sneakpeak på Scratch 3.0

Til januar udkommer den nye version af Scratch, version 3.0. I dette indlæg vil jeg give dig et indblik i mange af de nye funktioner.

Scratch er blevet opdateret på rigtig mange områder, herunder blandt andet:

  • Brugerfladen
  • Nye blokke
  • Tegne-editoren
  • Lyd-editoren
  • Udvidelser

Jeg vil nu går igennem alle disse punkter én for én.

Brugerfladen

Selve brugerfladen er blevet opdateret på mange måder. En af dem er, at du nu finder alle programmeringsblokkene helt til venstre og sprites, baggrunde og forhåndsvisningen af dit spil i højre side. Koden er nu placeret i midten.

Det er nu blevet muligt at scrolle igennem alle blokkene istedet for at klikke på hver kategori. Du kan dog stadig klikke på kategorierne hvis du synes det er nemmere.

I det nye Scratch er der kommet en ny måde, at tilføje lyde, kostumer, sprites og baggrunde på. Du går nu ind under f.eks. baggrunde og holder musen over symbolet, der forestiller en baggrund med et lille plus i højre øverste hjørne af symbolet. Du har nu muligheden for, at skabe din egen baggrund, vælge en fra Scratch, uploade en fra din computer eller lade Scratch overraske dig med den nye “Overraskelse”-funktion.

Det er også blevet noget nemmere at vælge farve i tegne-editoren eller til blokke der behøver det. Ikke kun farven er blevet nemmere at vælge, det er også blevet nemmere at vælge hvilken retning din sprite skal pege og bevæge sig. Dette gør du ved hjælp af det nye ‘roterings-hjul’, hvor du kan vælge grader og roteringsstil. Du kan dog stadig selv skrive de grader ind som du præcist ønsker.

              

Det er nu også blevet mere lige til, at foretage basale ændringer af din sprite, f.eks. hvis du vil ændre spritens navn eller position. Disse funktioner finder du lige under forhåndsvisningen.

 

Nye blokke

I Scratch 3.0 finder du også nogle nye og mere brugervenlige blokke, såsom nye lydeffekt-blokke, operatorer som kan arbejde med tekststrenge og en ny glid-blok.

Under “Lyd” finder du de nye lydeffekt-blokke som kan bruges til at ændre tonehøjden eller balancen mellem højre og venstre, på lyden som bliver afspillet.

Under “Operatorer” finder du den nye blok “(apple) indeholder (a)?” som er en blok, der kan bruges sammen med en “hvis… …så” blok.

Den nye glid-blok findes indenunder bevægelse. Den nye glid-blok gør at du kan få din sprite til at glide mod en tilfældig position, til musepilen eller til en anden sprites position i et bestemt antal sekunder.

 

Tegne-editoren

Også i tegne-editoren er der kommet en del ændringer. Der er blevet lavet et nyt layout, som er blevet mere overskueligt og nemt at gå til.

Derudover er der kommet værktøjet “viskelæder” i vektor mode, som før kun fandes i bitmap mode.

Som tidligere nævnt er det også blevet nemmere at ændre farve med den nye farvebrugerflade.

En anden ny og fed funktion findes inden under malerspanden. Her har du nu fået mulighed for at lave color grades på dine tegnede objekter. På den måde kan du f.eks. lave en solopgang med en himmel som går fra rød til gul.

Det er nu også blevet muligt at gruppere objekter og bringe objekter frem eller tilbage i lagene.

Hvis du har tegnet en streg med penslen, så kan du nu ændre formen ud fra en masse punkter på stregen.

 

Lyd-editoren

Det er nu blevet mere brugervenligt at optage sin egen lyd. Du skal blot gå ned på den blå cirkel med symbolet af en højtaler og et lille plus i højre øverste hjørne af symbolet. Klik derefter på “Optag”.

Det er også blevet mere brugervenligt at tilpasse din lyd i starten og slutningen af lyden, så du kun lige får det med som du selv ønsker.

I lyd-editoren er der også kommet nogle lydeffekter, der gør lyden sjov og anderledes. De nye effekter kan for eksempel gøre lyden hurtigere, langsommere, tilføje ekko og/eller robot-agtig.

 

Udvidelser

Udvidelsesbiblioteket er blevet kraftigt opdateret både på indhold og udseende. Du finder nu udvidelsesbiblioteket lige under blok-kategorierne.

Hvis du klikker på udvidelsessymbolet kan du nu tilføje udvidelser såsom “Musik” og “Pen”, disse muligheder lå før sammen med standart blokkene.

Under udvidelser finder du også “Video Registrering”, “Oversæt med Google” og muligheden for at arbejde sammen med micro:bit, LEGO MINDSTORMS EV3 og LEGO WeDo 2.0.

 

Vil du gerne selv igang med Scratch 3.0? Så kan du allerede prøve Beta versionen her.

 

 

Christian/guldastronaut