Projekt “Coding Class Toddler” med Børnene i Robotbyen i Odense kommune!

Kan (og bør) man programmere med børnehavebørn?! Det synes Odense kommune, og det synes vi også! Hvorfor? Det vender jeg tilbage til.

I mandags startede Guldastronaut vores første forløb med “Coding Class Toddler”, og vi er rigtig glade for at være i gang. CC Toddler er et forløb, vi har udviklet til de største børnehavebørn og bliver lige nu testet i Børnehuset Fraugde. Efterfølgende skal det rulles ud i to håndfulde institutioner mere i Odense kommune. Med CC Toddler har vi udviklet et programmeringsforløb i børnehøjde, hvor vi arbejder med begrebet “Computational Confidence” fordelt på temaerne: Unplugged, Storytelling, Robotter og Maker. Vi glæder os meget til at dele vores erfaringer med jer, der følger med og håber også på, at der er flere kommuner i landet, der ønsker at følge trop(!)

Hvorfor synes vi så det er vigtigt at arbejde med programmering og “computational confidence” i daginstitutionerne?

Leg er en af grundpillerne i de danske daginstitutioner, og vi ved, at børn leger alle steder – også på digitale platforme og på internettet. Typisk gennem tablets hjemme hos forældrene eller i institutionen. I dag skelner forskere i børns leg ikke mellem digital leg og ikke digital leg, fordi vi ser, at den skelnen ikke længere giver mening; digital leg indgår altid i ikke digital leg og omvendt (Johansen & Larsen, 2019: Børn, unge og medier). Når vi taler om at have “computational confidence” (som er en afledning af computational thinking), så handler det om, at børnene skal have både tekniske, analytiske og sociale færdigheder inden for det “at skabe computationelt”. Det computationelle består fx i at kunne forstå, hvordan en computer/robot/osv. fungerer samtidig med at forstå hvilken virkning (muligheder og konsekvenser) disse har på os. Børn, især små børn, kan hurtigt blive det, man kalder “passive forbrugere” af teknologi, hvor det, vi i virkeligheden ønsker, er, at de bliver “aktive brugere/skabere” af og med teknologi.

Et efterhånden klassisk eksempel på, at selv en hel generation af voksne, verden over, let kan “snydes” af denne teknologi (altså de kommercielle producenter bag, forståes) er, hvordan computerne i 1980’erne blev populære redskaber i skolen til at “programmere eleverne”. Ifølge læringsrobottens fader, Seymour Papert, var det en kæmpe fejl at lade computeren programmere eleverne gennem standardiserede tests og udynamiske programmer imodsætning til at lade børnene programmere computeren til at gøre, som børnene ønskede. Paperts første læringsrobot, Turtle, var da også ude i skoler inden hjemmecomputerne kom til, men blev hurtigt overhalet af dem, bl.a. fordi det programmeringssprog, der blev brugt til Turtle, var for indviklet for eleverne, og ikke mindst for deres lærere(!), at mestre. Det var simpelthen lettere, at computeren programmerede børnene.

Kreativitet, leg og historiefortælling

Coding Class Toddler er ikke et forsøg på at trumfe “mere computer” igennem i daginstitutionerne. I CC Toddler arbejder vi med analoge lege og materialer, og vi skaber historier. Børnene bliver introduceret for forskellige teknologier, som de bliver nysgerrige på, og det samme sker, hvis ambitionen lykkes, for deres pædagoger. Forløbet er først og fremmest et kompetenceløft af pædagogerne, der giver dem færdigheder og ansvarsfølelse for deres børnehavebørns (digitale) udvikling.