Velkommen til Coding Class Toddler-siden for Odense kommune!

Siden her er for de pædagoger og ledere, der har deltaget i Coding Class Toddler og for alle andre pædagoger og ledere i de odenseanske børnehaver.

Vi har i Guldastronaut lavet denne side, så alt I behøver at vide og kende til, er samlet ét sted.

Her finder I blandt andet links til kopiarkene, der er brugt i forløbet samt et rigtig godt Odense Kommune-tilbud på alle materialerne til Coding Class Toddler – et praksis forløb for alle.

Hvad er Coding Class Toddler?

Coding Class Toddler

Coding Class Toddler er kort sagt et kompetenceudviklingsforløb for pædagoger og et kodeforløb for børn. Coding Class Toddler-forløbet har klædt udvalgte pædagoger i Odense kommune på til at implementere og facilitere forløb i kodning og teknologileg gennem digitale såvel som analoge materialer og gennem fortællingen om Pingvinen Jack.

Coding Class Toddler-forløbet er netop udgivet som praksisbog, der gør det muligt for ALLE pædagoger at kaste sig ud i Coding Class Toddler-aktiviteterne!

Pingvinen Jack er hovedpersonen i Guldastronauts Coding Class Toddler-univers. Han er en lille pingvin på 5 år, som har en bedste ven, Enhjørningen Unni, som er god til at finde på lege.

Jack er opfinder, ligesom sin Oldemor, hvis opskriftsbog han arvede på sin 5-års fødselsdag.

En dag bygger Jack en raket i duplo, og flyver afsted mod Blåbotternes Planet!

Børnene tegner, designer og bygger deres egne og hinandens raketter og bomber til at sende raketten i vejret med.

Blåbotternes Planet lærer Jack at tale Blåbotternes sprog og han bliver venner med Blåbotten Benny, som han spiser pizza og spiller ipad med.

Jack og Benny skal finde sørøverpiraternes skat, Julemandens slikbutik springer i stykker, og de skal bygge en telefon og ringe hjem! Samt mange flere spændende udfordringer.

Børnene leger robotter gennem fysiske lege, pilelege, og de koder de små læringsrobotter ‘Bluebots‘.

Jack hjælper også Benny med at bygge på hans hus, fordi Benny både mangler vand og lys i sit hus.

Heldigvis har Jack en masse gode ting at bygge og finde på med i sin raket, hvor han bl.a. designer en 3D-printet duploklods og finder batterier, en knap, en pumpe, krokodillenæb og slange. Til sidst skriver Jack hjem til sine forældre og fortæller om sin rejse, hvor børnene laver og fortæller deres egne historier på ipad med kode-appen ScratchJr.

“Børnene blev meget optaget af historien og fordybede sig hurtigt i at skabe forskellige konstruktioner. De blev styrket i deres sociale kompetencer, når de videreudviklede historien sammen, og nogle af børnene har her fået mulighed for, at “ shine”, altså bruge og vise kompetencer, som før ikke var synlige for de andre børn.”

– Marianne Vibeke Mickelborg, Pædagog I Børnehuset Dragen, Odense Kommune

Unplugged

Forskning og pressedækning

Vi har været så heldige i Guldastronaut, at der har været masser af opmærksomhed på vores (og jeres!) Coding Class Toddler-forløb.

Sidste år var i TV-avisen, som blev sendt fra Børnehuset KFUM.

Vi har haft besøg af ‘forsker i computational thinking i dagtilbud, Lektor, UC Syd og postdoc, SDU, Ane Bjerre Odgaard‘ på 2 hele forløb, hvilket der er blevet nogle publikationer ud af.

Desuden har ‘Anni Nielsen fra Filosofi i skolen, SDU’ fulgt os for at kigge på muligheder for at skabe filosofiske snakke om teknologi i dagtilbud (mere info følger).

Også Pauline fra Guldastronaut har fået udgivet et bogkapitel med ‘forsker i ny teknologi og problem-baseret læring, Lektor, AAU, Lykke Brogaard Bertel‘ med et eksempel fra det første Coding Class Toddler-forløb i Fraugde Børnehus.

Robot

Tilbud til Odense Kommunes børnehuse!

Vi har lavet et tilbud til jer, børnehaverne i Odense – det gælder dem der har været med i Coding Class Toddler, men også de andre!

Køb bogen & materialerne til Coding Class Toddler!

Vi har netop lagt sidste hånd på vores Coding Class Toddler-praksisbog, som hedder ‘Pingvinen Jack på Blåbotternes Planet’

“Jeg oplever, at børnene har delt min begejstring for dette univers. Jeg ser det i deres fri leg, hvor de tager universet med i legen, de bygger vulkaner i sandkassen, som de efterfølgende flyver hen til, de efterspørger at låne Bluebotterne og køre på besøg hos hinandens huse, som de bygger af vores klodser (…)”

– Marianne Vibeke Mickelborg, Pædagog I Børnehuset Dragen, Odense Kommune

Coding class toddler: Bog og aktiviteter
Dette er en prototype – den endelige bog er meget tykkere!

Til bogen hører alt det, pædagogen ellers skal bruge:

Opgaver til hele forløbet i kronologisk rækkefølge inkl. mange flere end CCT-forløbet rummede

En Blåbotmåtte som fungerer som rammen i alle de fortællinger vi har med Bluebotten (og andre robotter)

Pingvinen Jack som Duplo-figur (efter stor efterspørgsel i børnehusene!)

Dem der har været med i Coding Class Toddler har allerede 2 makerkits og ét sæt Bluebots.

Dem der ikke har været med i Coding Class Toddler kan købe 2 Bluebots og 2 makerkits fra os til en pris på 2500 kr. inkl. moms.

Med 2 kan man sagtens sætte gode lege i gang!

Tumling med Bluebot
PUMPESÆT
LAMPESÆT
Kodning med kredsløb; batteriboks, lys, knap og pumpe

OBS: Spørg for andre mængder – vi sælger også Bluebot-sæt med 6 Bluebots + opladerstation

Maker

Ipad?

Alle pædagoger i Coding Class Toddler-forløbet har stiftet bekendtskab med børneprogrammeringsappen ‘ScratchJr’ på ipad.

Guldastronaut har efter 40 forløb i børnehusene, udvikling af materialer i dagplejen og workshops på biblioteker indsamlet rigtig mange sjove og gode erfaringer med brugen af ScratchJr med de små. Derfor afholder vi webkurser i ScratchJr med priser fra 250 kr. inkl. moms pr. person (inkl. adgang til rigtig mange små forløb, der hører ind under forskellige læreplanstemaer). Vi vil helst skræddersy kurser til lige netop jeres medarbejdergruppe – så kontakt os på rumpistol@guldastronaut.dk for mere info!

Webkursus i ScratchJr
Vi holder også ‘fortsætter-kurser’ for superbrugere!
Story

Coding Class Toddler for de allermindste

Teknologiforståelse i vuggestuen?

Mange pædagoger har efterspurgt aktiviteter til de yngste børn i børnehusene… Til jer er der godt nyt!

Vi har det sidste år udviklet og testet 8 historier og 8 aktivitetshæfter til aldersgruppen 1-3 år.

Disse materialer tager også udgangspunkt i et historieunivers med Pingvinen Jack og har fokus på Teknologileg og Computationel tænkning.

Til hvert hæfte er der en oversigt over, hvilke områder der bliver berørt i læreplanstemaerne.

Bygge sommerfugl
STEAM i Dagtilbud

Materialerne er nemme for pædagogen at gå i gang med, og de koster fra 350 kr. inkl. moms.

Her kan I købe alle materialerne til de 1-3-årige:​​ https://guldastronaut.dk/vare/koeb-hele-pakke

Eller ring/send os en mail på 31121808/rumpistol@guldastronaut.dk, så laver vi en bestilling, der passer perfekt til jeres behov!