Design din egen ROBOT:BLE
Omkring 70% af plejehjemsbrugere i danmark er inkontinente (kilde: HALT 4-rapporten), og derfor er en stor del af plejepersonalets opgave at tjekke og skifte våde bleer.
Det er hårdt fysisk arbejde, det tager meget tid for personalet, og det koster samfundet enorme summer.
Men nu har videnskaben hjulpet os i den rigtige retning med opfindelsen af den intelligente ble!
Princippet er enkelt: Bleen har indbygget flere fugtighedssensorer og et wifi-modul, der logger data fra bleen, når den er i brug hos borgeren.
Et andet sted har plejepersonalet adgang til den data og kan indstille alarmer og lave statistik på, hvornår pågældende borger hyppigst skal have hjælp.
Det er en løsning der minimerer rutineskift og dum ventetid helt enormt og både borger, personale og samfundet får noget ud af det.
Og nu kan du lære at kode din egen!
Indhold
Vi starter altid med et kort oplæg med eksempler og nedslag i fag.
Forud for kurset har vi talt om, hvilken slags ROBOT:BLE der skal kodes på dagen – det gennemgår vi sammen, og der deles elektronik og microcontrollere ud.
Vi har designskabeloner og kodeopskrifter med – disse deles ud, og bagefter går vi i gang med at bygge, kode og remixe den type ROBOT:BLE vi tager udgangspunkt i.
Det får du med hjem
- Konkrete værktøjer og idéer til at bruge læringsteknologier i din undervisning med en projektbaseret tilgang og opfindsomheden i fokus
- Et opgavehæfte, så du kan fortsætte hjemme med dine elever på det niveau de er på
Varighed
2-4 timer (ca. vi afstemmer sammen)
Deltagere
15-20 personer (skriv til os, hvis I er flere – så er vi også flere)
Hvem er kurset til?
Lærere og pædagogisk personale i grundskolen, gymnasiet og på SOSU-skolerne.
Pris
(fra) 7500 eks moms + transport.
Vælg din ble
Vi har bygget kurset op omkring 3 forskellige læringsteknologier: MakeyMakey, Arduino og Micro:bit.
I kan vælge at arbejde med alle 3 læringsteknologier på kurset, og I kan vælge at fokusere på én.
Skriv hvis I vil booke vores kursus ROBOT:BLE.
Workshopkit
Hvis du bare vil bestille et workshopkit ROBOT:BLE så find det HER.