Opfinderklub Robot

GULDASTRONAUTS OPFINDERKLUB

GULDASTRONAUTS OPFINDERKLUB er en klub for børn i alderen 6-11 og er med stor succes blevet afholdt i mange ferier siden 2018. OPFINDERKLUBBENS sted og længde varierer, men indeholder altid sjove workshops med stor variation, og vi har altid ansat kompetente og erfarne instruktører.

I Opfinderklubben er børnenes kreative udfoldelse og selvtillid i fokus, og vi arbejder altid ud fra en spændende fortælling, der gør børnene nysgerrige og fejlmodige.

Nøgleordene for GULDASTRONAUTS OPFINDERKLUB er design, teknologi og opfinderi i børnehøjde – altid i en åben og kreativ proces! Børnene bliver introduceret til konkrete værktøjer, der giver dem færdigheder i at kunne konstruere legende og skabende på egne præmisser. De konkrete værktøjer spænder bredt over ting som at lære at skære i pap og bruge limpistol, at tegne og male uhæmmet og fra fri fantasi til at programmere computerspil og robotter og lave kreative kredsløb med lyd og lys. I GULDASTRONAUTS MOBILE MAKERSPACE har vi computere, micro:bits, elektronik, robotter, byggematerialer og 3D-printere!