Introduktion til Micro:bit

Introduktion til Micro:bit

En Micro:Bit er et lille programmerbart opfinderværktøj, der kan læse input fra sensorer og knapper.

Den kan styre lyd, lys, lys motorer, skærme og alt muligt andet i den virkelige verden med den kode, der bliver skrevet til den.

Micro:bit er designet til at lære børn programmering og elektronik, og alle børn i grundskolen burde, (hvis du spørger os) have en Micro:bit i deres taske sammen med penalhus og bøger.

Den verden, som nutidens børn vokser op i, er fyldt med elektroniske dimser, der taler med verden via sensorer og forskellige former for feedback.

Du kan næsten ikke få en køkkenmaskine eller en husholdningsgenstand, uden der er et display, du kan læse på, en lampe der skifter farve eller en lille højtaler, der siger ‘bip’.

Det er en del af vores børns opvækst og liv, at elektroniske dimser omkring dem gør deres liv nemmere og bedre, og med Micro:bitten som værktøj kan man genskabe, remixe og opfinde løsninger og forbedringer på verden sammen med børn fra mellemtrinnet og op.

Indhold

Vi har en masse dimser med, som kan sættes til Micro:bitten!

Vi har lille hæfte med opgaver med, men vi starter helt simpelt med at lære alt oprette, skrive og overføre et program til din microbit med blokprogrammering.

Stille og roligt bevæger vi os igennem de 5 grund-elementer i kode, lærer at bruge Micro:bittens indbyggede sensorer og leger med input vs. output på forskellige måder.

Efter hver lille øvelse har vi en kort opsamling fælles, og sådan fortsætter vi, til vi er løbet tør for tid.

Undervejs kommer vi med forslag, tips og nye måder at gøre noget fedt på – så deltagerne hele tiden flytter sig.

Det får du med hjem

  • Konkrete værktøjer og idéer til at komme i gang med micro:bit med børn.
  • Et opgavehæfte, så du kan fortsætte hjemme selv på det niveau, du er på.

Varighed

2-5 timer (ca. – vi afstemmer sammen)

Deltagere

6-20 personer (skriv til os, hvis I er flere – så er vi også flere)

Hvem er workshoppen til

Lærere, formidlere og pædagoger i grundskole og på biblioteker.

Pris

(fra) 5500 eks. moms + transport (vi afstemmer sammen)

Skriv til os hvis du gerne vil booke os til en Introduktion til Micro:bit.

(Workshoppen fåes også som online workshop).