Kodning, leg og konstruktion med Pingvinen Jack

KODNING & KREDSLØB GENNEM LEG & FORTÆLLING

Selvom man er lille, kan man sagtens få lov til at skabe og være nysgerrig med teknologi! I Guldastronaut vil vi give alle børnehavebørn mulighed for at lege og være kreative med teknologier. Vi har specialiseret os i at engagere og motivere små børn til at eksperimentere med kredsløb og kodning gennem leg og historiefortælling.

Kodning i sin simple form som pile, rækkefølger, sekvenser og variabler er sjove at lære for børn og skaber de første byggesten for dem til at forstå, hvordan en meget stor del af vores samfund er bygget op; nemlig ved hjælp af digital teknologi. Det svarer til at begynde at lege med tal, størrelser og afstande eller former, farver og rim. Små børn skal hverken kunne regne, stave eller programmere computere i dagplejen eller vuggestuen, men de skal præsenteres for lege, der gør dem nysgerrige på alle dele.

STYRKE BØRNS FORSTÅELSE OG HANDLEEVNE

I dag leger børn med skærme, robotter og andre digitale teknologier, allerede inden de kan gå. Forskere i børns mediebrug skelner ikke mellem digital leg og leg, der ikke er digital, fordi denne skelnen ikke længere giver mening; begge dele indgår i samme lege*.

At børn har adgang til de digitale teknologier og platforme fra en tidlig alder, gør også, at de skal vokse op med en forståelse for teknologien, hvad den kan og ikke kan, og de skal have både handleevne til at skabe og eksperimentere med teknologi, samt troen på at de kan, og at teknologien har med dem at gøre. Børn kan hurtigt blive passive forbrugere af teknologier i stedet for aktive brugere og skabere af og med teknologi.

HVAD KØBER MAN?

Man køber en pakke med de materialer, man ønsker, og der følger altid 1 bog, minimum 50 aktiviteter og 1 samtaleplakat med.

Der er materialer og aktiviteter til timevis af leg med kodning og konstruktion i alle pakker. Nogle gange uden digitale produkter – nogle gange med!

Det er også nemt for pædagogen at komme i gang, da der er korte vejledninger til det hele.

Til pakkerne kan man også tilkøbe materialer såsom Duploklodser eller BioBuddi Bricks, Lightstax, som også kan bygges ligesom Duplo, men med lys i og BlueBots – læringsrobotterne, som hjælper børn med at lære at kode.

‘Førskolebørn skal have mulighed for at være skabende og eksperimenterende med digitale teknologier (og) en tidlig indsats skal styrke børn og unges kritiske forståelse, tryghed, kreativitet og handlemuligheder i deres brug af digitale medier på både kort og lang sigt’

– Medierådet for Børn og Unge

HVAD FÅR DU MED KODNING I BØRNEHAVEN

Vælg mellem 4 kategorier:

UNPLUGGED (kodning med Duploklodser, tuscher og en masse lege. Unplugged betyder UDEN strøm eller digitale produkter)
ROBOT (kodning med BlueBots eller BeeBots og en masse Duploklodser)
STEAM (kodning med kredsløb – eksempelvis Lightstax, eller Guldastronauts Makerkits)
IPAD (kodning med iPad kombineret med en masse sjove lege)


UNPLUGGED

Oldemors Opskriftsbog

Oldemors Opskriftsbog er bog nr. 1 i serien Pingvinen Jack for de 4-6-årige.
Her møder vi Jack, som er en lille pingvin, der er rigtig god til at finde på og til at bygge. Vi ser hvor han bor, og vi hører om Oldemors Opskriftsbog, som spiller en stor rolle i hele Pingvinen Jacks univers! Ud fra denne Opfinderopskriftsbog kan Jack lave en masse fede opfindelser.

I denne pakke får du:
🐧 Oldemors Opskriftsbog (bogen)
🐧 Opskriftsbogen med opskrifter
🐧 Et sæt BiOBUDDi-klodser til at bygge ‘Pingvinen Jack’
🐧 50+ aktiviteter og opskrifter
🐧 1 samtaleplakat med karakterer og begreber fra bogen


ROBOT

Blåbotternes By

Blåbotternes by er fortsættelsen til Oldemors Opskriftsbog og første bog i ROBOT-serien.
Blåbotternes by handler om Jack, der flyver til Blåbotternes Planet. Her møder han Blåbotten Benny, som han bliver gode venner med. Benny lærer ham at tale Blåbotternes sprog, og de bygger en masse sjove ting sammen. Og så elsker de begge at spise pizza og spille iPad!

I denne pakke får du:
🐧 Blåbotternes By (bogen)
🐧 1 Blåbotmåtte
🐧 Et sæt BiOBUDDi-klodser til at bygge ‘Blåbotternes By’
🐧 1 eller flere BlueBot(s) (tilkøb)
🐧 50+ aktiviteter og opskrifter
🐧 1 samtaleplakat med karakterer og begreber fra bogen


STEAM

Jack bygger et hus

Jack rejser igen til Blåbotternes Planet for at lege med sin nye ven, Blåbotten Benny. Her går det op for Jack, at Benny ikke bor ligesom pingviner gør; Benny har hverken strøm eller vand i sit hus, hvilket betyder at Jack skal i gang med at opfinde! Jack og Benny bliver også nødt til at opfinde en løsning, der gør at Blåbotten, der ingen arme har, kan tænde for lyset uden Jacks hjælp.

I denne pakke får du:
🐧 Jack bygger et hus (bogen)
🐧 1 lampesæt (tilkøb)
🐧 1 pumpesæt (tilkøb)
🐧 50+ aktiviteter og opskrifter
🐧 1 samtaleplakat med karakterer og begreber fra bogen

Monsterkirstens kage

Monsterkirsten bager de bedste kager, og Jack hjælper hende med at bygge en ovn.

I denne pakke får du:
🐧 Monsterkirstens kage (bogen)
🐧 1 kasse med 12 Lightstax (tilkøb)
🐧 1 æske med en laserskåret ovn (tilkøb)
🐧 50+ aktiviteter og opskrifter
🐧 1 samtaleplakat med karakterer og begreber fra bogen


IPAD

Jack bygger en historie

I den fjerde historie om Pingvinen Jack , bygger Jack en historie!
Jack skal bruge Blåbotternes sprog, som han har lært, til at lave en historie. Børnene skal sammen med Jack animere en historie i Scratch JR.

I denne pakke får du:
🐧 Jack bygger en historie (bogen)
🐧 50+ aktiviteter og opskrifter
🐧 1 samtaleplakat med karakterer og begreber fra bogen

Send os en besked, hvis du eller din institution ønsker at købe én eller flere pakker med “Kodning i børnehaven, 4-6 år”.