Ydelser

Har du brug for inspiration til at komme i gang med design, teknologi(forståelse) eller opfinderi?!

I Guldastronaut tilbyder vi workshops samt oplæg og uddannelses- og kursusforløb for børn og voksne.

Vi fungerer også som konsulenter, når en kommune eller en leder har brug for sparring til at lægge bæredygtige planer for en teknologisk fremtid – med børn og pædagogisk personale i centrum.

Vi er først og fremmest designere!

Pauline og Martin er begge uddannede designere og bruger det meste af deres tid i Guldastronaut på at designe lege og undervisning blandt andet ved at designe universet med Pingvinen Jack, plakater, legemåtter, bøger, film samt prototyper til firmaer, der ønsker interaktiv leg i deres produkter, udstillinger osv.


Vi tager andres dimser eller services, giver dem liv og sætter dem i spil gennem leg og fortællinger.

Her på siden kan du klikke dig videre og læse om nogle af de workshops, oplæg, uddannelser og kurser, som vi har gennemført, men tøv ikke med at kontakte os med idéer, tanker eller specifikke behov. Vi skræddersyr altid vores ydelser, så de passer til jeres ønsker.

Vi har de seneste 5 år opkvalificeret pædagoger, lærere og ledere inden for området ‘Teknologiforståelse’.

Vi har specialiseret os i alderen 4-8 år, men har også stor erfaring med børn i 1-3 årsalderen og fra 8 år og op. Vi uddanner undervisere og pædagogisk personale på alle niveauer.