Robotfestival med Holluf Pile-Tingkær Børnehuse

Robotfestival med Holluf Pile-Tingkær Børnehuse

Traditionen tro var Guldastronaut til Børneinstitution Holluf Pile-Tingkærs Robotfestival torsdag i uge 44, som er den uge, hvor Odense Kommune holder Robotdage for de yngste.

Denne gang havde vi medbragt vores nydesignede “Blue-Bot Makerkasser”, som skal give en ekstra dimension til legen med Blue-Bots og historiefortælling.

Masser af konstruktionsleg med træ, skruer og duploklodser

Børnene fik hver udleveret en vogn til robotten, som vi har designet og skåret på en laserskærer. De fik vognen, hjulene, akslen og en Mini Mouse-skrue, som vi kalder det. Sammen med os samlede de hver deres vogn, der efterfølgende skulle bygges om til lige den vogn eller bil, de ønskede!

Der var isbiler, lastbiler, hestevogne, enhjørninger, campingvogne, politibiler og meget meget mere.

Den første del af den 20 minutters workshop var meget styret og den sidste del helt fri til at lege.

På hver station havde vi desuden samlet et hus, som også hører med til ‘Blue-Bot Makerkassen’, som børnene byggede videre på med duploklodser.

Hvert børnehus fik en kasse og en pakke Duplo Education – STEAM Park med hjem, og børn såvel som voksne glædede sig til at komme i gang med konstruktionslegene derhjemme.

Robotten Bitten har fødselsdag

I ‘Blue-Bot Makerkassen’ har vi lagt en bog om Robotten Bittens fødselsdag, hvor Jack, Unni og Benny tager i indkøbscenteret for at købe noget festtøj og en gave til Bitten. Undervejs sker der alle mulige forhindringer, som vennerne skal igennem.

Det er en sjov historie, som vi desuden har lavet et dansk-forløb til i mellemtrinnet i samarbejde med Mind Factory by Ecco i Tønder.

Køb ‘Blue-Bot Makerkassen’ her eller blot en ‘Blue-Bot Makervogn’ her.