Sorteringsdims: Byg din egen til sorteringsleg
Nu skal jeg vise jer sorteringsleg! Det er en sjov leg, vi tit sætter i gang, når der skal ryddes op, eller når vi skal forberede en af de andre programmeringslege, vi laver. Til disse lege kan forberedelsen være, at vi måske skal vide, hvor mange der er af en bestemt farve/type/størrelse klodser/centicubes/pinde/sten (indsæt selv flere).
Det skal du bruge
Du skal bruge 2-6 toiletruller, lidt tape, nogle elastikker og noget, du kan sætte det fast på som stativ. Her i opskriften bruger vi Duploklodser, for så kan børnene selv bygge det. Hvis du er ude i naturen, kan du sagtens bruge grene til stativet. Skriv endelig til os, hvis I vil se det, vi laver med grene, så laver jeg en skitse af det.
Det er fedt at sætte en pose eller skål på forneden, så de sorterede enheder samles i noget fra starten, og så de ikke bare ryger ud. Skålen er nemmest at “debugge” på, hvis de laver fejl. Det giver også anledning til at tale om, hvor den enhed så i stedet skal hen. Sorteringsdimsen er relativ nemt at bygge. Du skal bare bruge malertape, klodser, saks, toiletrulleruller og en skål til hver type, du vil sortere.
Sådan bygger du en sorteringsdims
Start med at tape toiletruller sammen, så du får et rør. I kan lade dem knække lidt, men ikke for meget, for så kan klodsen, som vi bruger her, ikke komme igennem røret.
Bagefter skal “tårnet” bygges. Det skal være så højt, at toiletrullerne kan være der med en skål i den nederste ende af røret. Hvis du bruger en IKEA skål, som vi gør, kan du bare følge opskriften her.
Nu skal du montere toiletrullerne til tårnet, og voila – så har du en dims, der kan sortere en type eller farve. Herfra kan du udvide det sidelæns med flere farver eller opad for at gøre din dims højere og mere udfordrende at bygge 🙂
Når projektet er færdigt, kan en større børnegruppe MEGET hurtigt sortere/rydde op i perler, klodser, centricubes og meget mere. Har I forslag til forbedringer? Så skriv endelig til os!
Nederst finder du den pdf, der passer til denne opskrift – enjoy!
Skriv i øvrigt til os, hvis I vil have et oplæg eller en workshop om vores metoder.