Beskrivelse
De 8 historier og 8 opgavehæfter til at kaste sig ud i Teknologiforståelse i Børnehøjde er designet til målgruppen 1-3 år. Alt materialet tager udgangspunkt i historien om Pingvinen Jack og aktivitetshæfterne er fyldt med sjove og kreative opgaver til børnene. De bliver mødt af lege, der relaterer sig til læreplanstemaerne:
- Natur, Science og Udeliv. Herunder især med fokus på Computationel Tænkning, Matematisk opmærksomhed, Undersøgende tilgang og arbejdet med dyreliv samt former, farver og størrelser.
- Kommunikation og Sprog. Herunder især med fokus på nye begreber inden for STEAM, samarbejde og turtagning samt historiefortælling som danner ramme om alle materialerne.
- Alsidig Udvikling. Herunder især med fokus på Kreativitet og fantasi, at (turde) udtrykke sig fysisk og verbalt, samarbejde og digitale kompetencer
- Krop, Sanser og Bevægelse. Herunder især med fokus på at arbejde taktilt med klodser og diverse materialer både inde og ude samt sang, musik og fysiske lege
- Kultur, Æstetik og Fællesskab. Herunder især med fokus på indtryk og udtryk. Materialet lægger op til at arbejde med forskellige udtryk såsom at bygge, tegne, lege, synge, bage, spille og fortælle.
- Social Udvikling. Herunder især med fokus på samarbejde, lege sammen, løse opgaver sammen og være fælles om nye historier og oplevelser.
De 8 historier er
🐧Oldemors Opskriftsbog
🐧Jack og Ruddi bygger en zoo
🐧Jack og Ruddi rydder op
🐧Blåbotten Benny
🐧Robotten Bitten
🐧Jack og Ruddi bygger en sommerfugl
🐧Jack og Monster bygger et trafiklys
🐧Jack har en ipad
Hvis du køber ind til en institution, så skriv til os for et samlet tilbud
Historier og opgavehæfter sender vi som hæfter, men hvis du også ønsker pdf’en til aktiviteterne, kan du købe dem i shoppen. Husk, du må ikke dele linket med andre, og linket må kun bruges til download i dit hjem eller i det hus, som materialet er købt til.
Der skal bruges henholdsvis Duploklodser, Lightstax, iPad og Beebot/Bluebot til bøgerne. Vi forhandler Lightstax, BiOBUDDi (duplokompatible bionedbrydelige klodser) og Bluebots/Beebots. Spørg på en samlet pris med Lightstax og klodser!