STEAM I DAGTILBUD?

Selvom man er lille, kan man sagtens få lov til at skabe og være nysgerrig med teknologi! I Guldastronaut vil vi give alle børn i dagtilbud og dagpleje mulighed for at lege og være kreative med teknologier. Vi har specialiseret os i at engagere og motivere små børn til at eksperimentere med kredsløb og kodning gennem leg og historiefortælling.

Kodning i sin simple form som pile, rækkefølger, sekvenser og variabler er sjove at lære for børn og skaber de første byggesten for dem til at forstå, hvordan en meget stor del af vores samfund er bygget op; nemlig ved hjælp af digital teknologi. Det svarer til at begynde at lege med tal, størrelser og afstande eller former, farver og rim.

Små børn skal hverken kunne regne, stave eller programmere computere i dagplejen eller vuggestuen, men de skal præsenteres for lege, der gør dem nysgerrige på alle dele.

STYRKE BØRNS FORSTÅELSE OG HANDLEEVNE

I dag leger børn med skærme, robotter og andre digitale teknologier, allerede inden de kan gå. Forskere i børns mediebrug skelner ikke længere mellem digital leg og leg, der ikke er digital. Børn leger både digitalt og analogt – hele tiden.

Også derfor er vores hæfter fyldt med sjove, varierede og kreative opgaver, så der er noget for alle børn.

At børn har adgang til de digitale teknologier og platforme fra en tidlig alder gør også, at de skal vokse op med en forståelse for teknologien, hvad den kan og ikke kan, og de skal have både handleevne til at skabe og eksperimentere med teknologi, samt troen på at de kan.

Børn skal være aktive brugere og skabere af og med teknologi, ikke passive, ukritiske forbrugere.

Blåbotten Benny
På billedet er en BlueBot og vores bog om BlueBotten, som vi kalder Blåbotten Benny og måtten, som Benny kan køre på og løse en masse sjove opgaver på.

‘Førskolebørn skal have mulighed for at være skabende og eksperimenterende med digitale teknologier (og) en tidlig indsats skal styrke børn og unges kritiske forståelse, tryghed, kreativitet og handlemuligheder i deres brug af digitale medier på både kort og lang sigt’

– Medierådet for Børn og Unge

HVAD TILBYDER VI?

Vi har udviklet 8 historier og 8 opgavehæfter til leg og læring med STEAM i dagtilbud, og tilbyder også oplæg og workshops for alle interesserede i emnet STEAM i Dagtilbud. Vi har også deciderede uddannelsesforløb, som vi altid skræddersyr til målgruppen: Pædagoger (skoler/dagtilbud), Dagplejere, Lærere (indskoling/mellemtrin/udskoling) med flere (se Coding Class Toddler og MakerPædagog).

Bluebot med d mindste
Alle vores bøger, aktiviteter og opskrifter er testet og udviklet med børn i målgruppen!
Historie- og opgavehæfter
Alle historier og opgavehæfter
Sommerfugl historie og hæfte
Trafiklys bog + hæfte
Opgaverne er fra Jack og Monster bygger et trafiklys. Alle opgavehæfterne har mange lege, man kan lege kun ved brug af duploklodser

Historierne er lavet som børnebøger til målgruppen 1-6-årige i vores univers: Pingvinen Jack. Jack er en lille opfinder på 5 år, der er god til at bygge og finde på. Han har en masse gode venner, blandt andre Enhjørningen Unni, Tuttirfruttidyret Ruddi, Robotten Bitten og Blåbotten Benny. Til alle historierne hører et opgavehæfte. Opgaverne bliver understøttet af det sjove univers med Pingvinen Jack, og børnene motiveres af historierne. Alle bøgerne vil i nær fremtid også findes som tegnefilm, så de kan motiveres på forskellige måder.

De lege og aktiviteter, der er i opgaverne, lægger først og fremmest op til leg og kreativitet. I Guldastronaut har vi specialiseret os i at arbejde med “kodning i børnehøjde”. Dvs. at børnene lærer og leger med begreber, som hører til kodning og computationel tænkning, men som først og fremmest er sjove, kreative lege. Det kan eksempelvis være at bygge ting i Duplo, at samle sten og blade, at synge og lave rytmer med farvekoder, tegne og lege med biler.

Vi arbejder med STEAM og begyndende teknologiforståelse på en holistisk måde, så vi inkluderer læreplanstemaerne og ikke arbejder separat med eksempelvis matematik og naturfag, men i høj grad har fokus på især sprog og kommunikation. Vi arbejder ud fra målet om, at børn skal udvikle sig sammen og blive hele mennesker; vi læner os op af de 21. århundredes kompetencer; kommunikation, samarbejde, kreativitet og kritisk tænkning.

Køb vores 8 historier og 8 opgavehæfter til dagtilbuddene 1-6 år her
Oplæg & Workshops

Vi tilbyder inspirationsoplæg af kort og lang varighed, talks om emner, der rører sig og workshops i at lege og lære med STEAM i dagtilbud. Vi laver både workshops med vores egne materialer, vi udvikler materialer i samarbejde med andre (se Roboteventyret, som er finansieret af Europakommisionen, hvor vi har udviklet Jack på Roboteventyr i Europa-historien), og vi skræddersyr workshops, så de passer til jer! Vi har blandt andet udviklet workshop for Medierådet for børn og unge, hvor vi inspirerer med kodeaktiviteter for små børn og faciliterer udvikling af egne aktiviteter.

Workshop & Talk i Dagtilbud
Skriv til os på rumpistol@guldastronaut.dk, hvis du ønsker et tilbud på et oplæg og/eller workshop!