Kurset i Teknologiforståelse i børnehøjde er skudt i gang med Unplugged og Robot

Teknologiforståelse i børnehøjde-kurset på Designskolen i Kolding er skudt godt i gang!

Vi har skudt vores kursus, Teknologiforståelse i børnehøjde, i gang på Designskolen Kolding i denne uge, og det er simpelthen gået over al forventning🦄

Det er jo selvfølgelig på grund af vores efterhånden store erfaring med at lave indhold til netop dette kursus, men også på grund af de lækre omgivelser og mest af alt, fordi vi heldigvis har fået de allerbedste og motiverede kursister, vi kunne ønske os!

“Jeg drømmer om noget simpel, konkret teori, jeg nemt kan koble til praksis”

Unplugged, Computational Thinking og Totte koder

Første dag fyldte vi på med teorier om computational thinking, kodning og matematisk opmærksomhed.

Deltagerne skulle kode med klodser, lege robotter og finde på egne unplugged-aktiviteter.

Vi sørger altid for en god vekselvirkning mellem teori, hands-on og refleksion.

Det er vigtigt, at vi giver vores kursister nogle begreber, de både kan forstå og tage at føle på.

Det er typisk, når de får lov at lege med begreberne, at de begynder at forstå dem. Og når de selv udvikler aktiviteter, begynder de at reflektere over deres egen praksis og over de begreber, de har lært.

Unplugged-aktiviteter, Teknologiforståelse i børnehøjde

Robot, læringsteknologier og storytelling

På dag 2 samlede vi op på de nye begreber, vi supplerede med teori om læringsrobotter, Seymour Papert og 21st century skills, og vi introducerede et hav af læringsrobotter!

Pædagogerne og lærerne skulle overføre deres viden om kodning; sekvenser, loops, varibler, forgreninger og funktioner – til taktil kodning med læringsrobotten, KUBO.

Deltagerne blev også introduceret til storytelling som metode og lavede egne små historier med KUBO-robotten, som de skal hjem og lave med børnene inden vi mødes igen næste gang🤖

Robotstudier🤖🤖🤖

Robotstudier

Vores kursister fik også til opgave at vælge en robot, de var blevet nysgerrige på i pausen.

Hertil fik de 30 minutter til at afkode, hvad den kunne, vurdere om den kunne bruges i deres arbejde og forberede en kort formidling til resten af holdet.

“I skal være i stand til at navigere i alle de teknologier, der findes derude og analysere, hvilke der har potentiale for jer, jeres kolleger og børn og elever”

Og det var de virkelig gode til!

Det er faktisk ret utroligt, hvor langt de nåede på to dage.

At de efter 2 dage lynhurtigt var i stand til at analysere, vurdere, diskutere og planlægge aktiviteter med en teknologi, de aldrig før har

Næste gang…

Vi er meget spændt på at mødes med vores hold igen om 3 uger, hvor de har haft Guldastronauts metoder, teorier og robotter med ud i deres dagligdag og med deres eget touch på.

Næste gang skal vi i gang med Maker, som indeholder 3D-print, laserskæring og formpresser samt en masse med kredsløb; littlebits, makerkits m.m.

Vi er også enormt glade for, at Designskolen Kolding har taget så godt imod os og vores vilde idéer, og at der allerede er børnehuse og skoler, der har set potentialet i denne uddannelse og tilmeldt deres medarbejdere.

Skal du eller din medarbejder med næste gang? Og vil I have indflydelse på hvilke teknologier, vi uddanner i?

Så skriv allerede nu til os på rumpistol@guldastronaut.dk, så kan I få indflydelse på både dato og valg af teknologier.

Læs mere om kurset her:

Teknologiforståelse i børnehøjde med fokus på leg, opfindsomhed og storytelling

Blogindlæg fra Guldastronaut om kurset