M2 – Drømmen om en robotinstallation

M2 – Drømmen om en robotinstallation

“De river en arm af”, kan jeg huske, at den brugte-bildele-skrot-plads-type sagde til os, da jeg hentede ti Volkswagen vinduesviskermotorer. De skulle bruges til vores projekt, M2, som var en robotinstallation om dialog.

Video af den første mock-up vi lavede med de farlige vinduesviskermotorer 🙂

Projektet med robotinstallationen udsprang af en problematik i samfundet (som den dag i dag fortsat er aktuel). Vi havde set, hvordan manglen på god dialog på tværs af kulturel baggrund, social status, køn og en masse andre forskelle var igang med at skabe en kæmpe kløft i det danske samfund. Vi følte, at der var meget lidt åben dialog om noget som helst. At parterne i de forskellige holdningskampe stod på hver side af en dyb kløft og råbte til hinanden.

Med det mål for øje at komme med en kommentar til dette problem gik vi i krig med at bygge en installation. Ideen var, at syv robotter skulle sidde på hug med hovedet mellem benene i en rundkreds. En installation, som havde til formål at få beskueren af installationen til at dvæle ved, hvad den gode dialog er.

Robotinstallationen tog form

Installationens syv robotter skulle hver have et hoved bestående af en computerskærm. Når man rørte ved et af disse hoveder, skulle den rejse hovedet op, tænde for skærmen, vise grafik og spille lyd.

Efter et stykke tid skulle robotten så sænke hovedet igen. Jo flere robotter fra rundkredsen, man inviterede ind i samtalen, des mere avanceret lyd og grafik skulle den enkelte robot vise. Jo længere man holdt dem, jo bedre så det både ud og lød det.

Jeg kunne svejse og arbejde i metal, så det blev besluttet, at robotternes krop skulle bygges af firkantrør.

En ordentlig røvfuld skærme vi fik i gave

Vi fik en masse gamle computerskærme fra en lokal kommunal institution, der var lukket, og med trisser og tre meter lange stålwire, en masse ledninger, en pc med masser af grafikkort i og en Arduino microcontroller fik vi lavet et stativ, der kunne styre både en skærm og en vinduesviskermotorer på hver robot. Vildt fedt!

Drømmen, der smuldrede for en stund

Robotinstallationen var en del af en af vores eksamener, da jeg læste på Interaktionsdesign på Designskolen Kolding. Den blev ligeledes en del af en udstilling, jeg havde arrangeret i mit non-profit drevet reklamebureau for kunstnere og musikere, som hed martinland. Udover vores værker bestod udstillingen af bidrag fra 110 kunstnere. Udstillingen blev afviklet over fire dage med mange koncerter og 4-5000 besøgende. Ja, så jeg kan godt røbe med det samme, at min medstuderende (Claus fra Aneks – tjek ham lige ud!) og jeg ikke klarede os super fantastisk til eksamen :(.

Vi havde simpelthen for mange fede ting i gang sideløbende med eksamensprojektet, og robotinstallationen virkede faktisk slet ikke, da vi skulle vise den. Æv.

Den store udstilling og alle koncerterne gik fantastisk, men eksamensrobotterne kørte vi til Odense og opmagasinerede. Vi ærgrede os over, at vi ikke havde fokuseret på vores eksamen i stedet for en festival. Projektet havde nemlig enorm potentiale.

En chance til

Men! Senere på Odense RobotFestival fik vi tilbudt at udstille vores installation – yay! Med denne anden chance for at fixe vores sårede ære bestemte vi os for at udskifte vinduesviskermotorerne med Linak aktuatorer fra hospitalssenge. Linak var friske på at sponsorere tre aktuatorer med styringer til. I installationen gik vi derfor fra syv til tre robotter. De skulle fortsat sidde i rundkreds og konversere, som det var tiltænkt helt fra starten af i projektet. Da de endelig skulle udstilles var realiteten dog en anden -der var ikke rigtig plads til en rundkreds, så de kom til at stå på række (facepalm). Oh well, de kom op, vi fik det til at virke, og vi lærte en hel masse af projektet.

Jeg fandt f.eks. ud af, at jeg helt sikkert skulle arbejde med installationer, interaktion og mennesker. Jeg opdagede, at audiovisuelle interaktive værktøjer kunne noget fedt både fysisk og virtuelt. Jeg erfarede også, at jeg kan invitere andre ind i dialogen både i det færdige designobjekt, men også i tilblivelsen, og her i Guldastronaut gør jeg begge.

Hvis du selv vil bygge en installation som min – og komme i mål med din drøm om at skabe noget fedt – så følg med her på siden og lad dig inspirere! Kontakt mig hellere end gerne, hvis du mangler redskaber eller kompetencer til at kunne gå i gang med din installation.