Opfinder-Walter

Opfinder-Walter

Jeg er MEGA stolt, når mine gamle opfinderelever vender tilbage med noget sejt, de selv har lavet <3

For lidt tid siden fik jeg sendt et link til et spil, der er lavet i Scratch. Det er Walter – eller skulle man sige Opfinder-Walter – der har lavet det. Walter er en af de mange små opfindere, der har været afsted til Guldastronauts Opfinderklub og lært at kode, designe, opfinde og lege med robotter sammen med vores instruktører henover en uge i ferien eller en weekend.

Nu er Walter ikke en lille dreng mere, men han koder, designer og opfinder stadig. WALTER, DU ER FOR SEJ! Stærk-arm-emoji og raket-arm-emoji og hjerte-i-øjne-emoji.

Jeg har selvfølgelig testet Walters geniale spil, og det kan du se lige her i filmen nedenfor 👇

Vil I også lære at kode fede ting som Walter?

Kunne I også tænke jer at arbejde med Scratch? Jeg er selv helt vild med det program. Hvis I ikke kender det, er det et gratis online “blokprogrammerings-krea-værktøj”, der er lavet for at få børn og unge til at kode og designe. Jeg bruger det selv til alt muligt fedt. Du kan se Walters Scratch-profil HER, hvis du vil se, hvad han ellers laver, og HER kan du se Guldastronauts Scratch-profil. Vi holder stadig Guldastronauts Opfinderklub i ferier og weekender, når vi har tid, og vi tilbyder også voksenkurser i opfinderværktøjer – så skriv til os, hvis du eller dine børn gerne vil i gang med at kode, designe og finde på.

Her kan du se billeder fra vores opfinderklub, hvor børnene er i gang med at lave seje kreationer 👇