Opfinderi med velfærdsteknologi

Opfinderi med velfærdsteknologi

I onsdags var Martin på SOSU Fyn for at holde endnu et spændende oplæg! Videnscenter for Velfærdsteknologi afholdt nemlig workshop på skolen, hvor undervisere fra landets SOSU-skoler var inviteret. Workshoppen tog udgangspunkt i 21st century skills i en social- og sundhedsfaglig kontekst, og her var vi så heldige at kunne fortælle om opfindelser, opfinderværktøjer og teknologiforståelse gennem leg 🤩

Teknologi behøver ikke at være komplekst

Vi var ovenud imponeret over SOSU Fyns makerspace, og hvordan SOSU-skolerne arbejder med velfærdsteknologi på nuværende tidspunkt. Det var derfor også med stor begejstring, at vi måtte komme med vores perspektiver til, hvordan man kan arbejde med velfærdsteknologi. Og begejstringen for vores besøg virkede bestemt til at være gengældt! Martin leverede en inspirerende talk, der gjorde teknologiforståelse håndgribeligt og spiseligt for deltagerne at arbejde med ude på SOSU-skolerne sammen med eleverne. Pædagogisk konsulent Lene Munk Larsen har sat ord på, hvilke indsigter hun tog med sig fra vores oplæg:

“Det at man ikke kigger isoleret på én teknologi, men at man begynder at kombinere de forskellige teknologier, vi har til rådighed, så vi får det her next level over det, vi egentlig bevæger os i allerede nu, og det er det, der skal give magien, tror jeg. Altså opfinderiet og muligheden for at få nye ideer og at tænke smartere. Det tror jeg, at det er det, der skal til nu, og det er vi nok også klar til.”

Vi spurgte også, hvad Trine og Naia fra SOSU H tog med sig af indsigter fra vores workshop. Det kan du høre om i videoen nedenfor 😍

Teknologi skal løse komplekse problemer – nu og i fremtiden

Det var enormt inspirerende at dykke ned i velfærdsteknologiens muligheder med deltagere, der er lige så optagede af selvsamme, som vi er i Guldastronaut. Oplægget gav naturligvis anledning til at snakke om, hvordan vi kan skabe de bedste forudsætninger for, at kommende generationer klædes på til at kunne løse komplekse problemer i fremtiden. Teknologi er fedt – teknologi, der hjælper mennesker, er det fedeste! 🙏

Vil du også gerne nørde teknologiens muligheder og opfinderi sammen med os? Så kontakt os her, så kommer vi gerne ud og leverer et skræddersyet oplæg til netop jer 🚀