Visit fra Esbjerg Kommune i de nye lokaler

Visit fra Esbjerg Kommune i de nye lokaler

I går havde vi fornøjelsen af at byde nogle af de allerførste gæster velkommen i vores nye lokaler! Pædagoger og digitale ambassadører fra Esbjerg Kommune havde nemlig taget turen fra det sydvestjyske til Odense til et visit for at høre om vores materiale samt få demonstreret vores opfindelser og teknologier 🤩

Over en snasket brunsviger (eller brunner, hvis man er fynbo 🍰) blev der vidensdelt derudaf! Der blev blandt andet snakket om computationel tankegang, mulighederne med teknologi i dagtilbud og dimser. Derudover blev der også leget med BlueBot og Kubo robotter på gulvet. Som et lille minde om dagen havde vi pakket generøse goodiebags med et væld af aktivitetshæfter og klodser, så de selv kan bygge Pingvinen Jack og Monster 😎

Om to uger er det vores tur til at tage turen fra Odense til Esbjerg. Den 13. juni er der nemlig teknologisk temadag i Esbjerg! Her skal Martin holde oplæg samt afholde workshop, hvor han blandt andet vil fortælle om teknologiforståelse i dagtilbud og skole, læringsrobotter samt kode live in stage. Du kan læse mere om temadagen lige her, hvor du også kan tilmelde dig – men skynd dig! Tilmeldingsfristen er på mandag den 5. juni 🙌

Vi havde så optur over at få gæster på besøg i det nye kontor, og vi ville elske at gøre endnu mere af det. Synes du også, at det kunne være spændende at høre mere om teknologiforståelse gennem leg? Så tøv ikke med at kontakte os lige her! Vi kommer gerne ud til jer, men I er bestemt også velkomne i Nørregade 39-41 🤩