FREDAGSTIP : USB HID INPUT MED MICRO:BIT ?

Har i prøvet at lege med Micro:Bit og Scratch ? Det har jeg, og jeg blev rigtig træt af at jeg kun kunne lytte på 3 pins fra Micro:Bit og ellers ikke så meget andet. Det er et kæmpe potentiale der går tabt der. Tænk hvis man kunne bruge en Micro:bit og en flok forskellige sensorer som input og Scratch som feedback/UI ? Det er et super mockup-værktøj og kan helt sikkert bruges i flere forskellige fag.

Her er en proof of concept video hvor jeg har programmeret en Micro:Bit til at sende seriel-data ud af pin 13 og 14 og hen til en Teensy LC´s pin 0 og 1 der så omsætter de serielle beskeder til tastaturtryk der så styrer en lille Scratch-test jeg har lavet hvor en rød klat skifter størrelse. Ret basic – men det er altså et setup jeg kommer til at undersøge mere her på siden.

Her har jeg lige tegnet et overblik over hvad det egentlig er jeg gør i videoen så i selv kan prøve.

Jeg har tidligere skrevet om Teensy LC som alternativ til MakeyMakey i en anden post – den kan du læse her DIY MAKEYMAKEY.

Vil du også gerne nørde teknologiens muligheder og opfinderi sammen med os? Så kontakt os her, så kommer vi gerne ud og leverer et skræddersyet oplæg eller en workshop til netop jer 🙂